Der er noget besynderligt over at træde ind på Rox Resort i Køge. Duften af nybonede gulve blander sig med en svag note af rengøringsmiddel, og man forventer nærmest, at hele setuppet skal spille hundrede procent, når nu omsætningen efter sigende ligger i milliardklassen. Men lad os nu være ærlige – hvis man forventer en gastronomisk åbenbaring, så bliver man nok skuffet.
Misryoum har kigget nærmere på konceptet. De lover smagsoplevelser i verdensklasse, hvilket måske er en anelse optimistisk sagt. Eller måske bare en vildledende markedsføring? Hvis du er typen, der er fuldt ud tilfreds med et udmærket hvidløgsbrød og en gin og tonic i pæne omgivelser, så er restauranten på Rox Resort faktisk et ganske fortræffeligt valg. Servicen er i orden, og musikken spiller i baggrunden, uden at man behøver råbe for at blive hørt. Det er hyggeligt nok, hvis man bare vil have en aften ude.
Men det er jo også hotellet i Køge. Det store hotel. Måske forventer jeg for meget af det køkken, eller måske er det bare deres ambitioner, der er vokset hurtigere end deres evner til at eksekvere dem? Det føles lidt som om, de har bygget rammerne til en Michelin-stjerne, men glemt at fylde tallerkenen med substans. Der var en ret, jeg fik – eller nej, vent, det var vist bare forretten, der aldrig rigtig fandt fodfæste i smagsnuancerne.
Det er svært at sætte en finger på præcis, hvad der halter, for alt er jo sådan set pænt og nydeligt. Det er bare… kedeligt. I en branche hvor konkurrencen om hver en krone er benhård, burde en milliardvirksomhed kunne finde ud af at løfte barren bare en lille smule mere. Man sidder tilbage med en følelse af, at konceptet er købt og betalt, men at sjælen eller kokkens passion måske er gået tabt i oversættelsen.
Er det fair? Måske ikke. Måske har jeg bare en dårlig dag. Men uanset hvad, så er Rox Resort et sted, hvor omgivelserne vinder over indholdet. Og når regningen lander på bordet, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad man ellers kunne have fået for de penge – måske et sted, hvor hvidløgsbrødet ikke er hovedattraktionen. Man går derfra lidt mæt, men ikke imponeret. Og så er det vel egentlig også det.