Unge fravælger uddannelse i stor stil: økonomisk gevinst kan vende udviklingen

Misryoum: Lavere søgetal til erhvervsuddannelser skaber bekymring. SMVdanmark foreslår skattefradrag for lærlinge for at få flere unge til at vælge faglært vej.

Det er ikke længere “bare” et valg om at blive håndværker – erhvervsuddannelserne skal også overbevise unge om, at de kan klare kravene.

På en stand ved Miniskills i Holsted mødte elever fra kommunens 7.. klasser Peter Knudsen, ejer af Snedkergården i Brørup.. Her lød budskabet tydeligt: Hvis man skal blive tømrer eller gå andre veje i håndværksfagene, kræver det både lyst og faglige kompetencer.. Knudsen understreger især, at matematik og engelsk ikke kan skydes til senere.. Hvis en elev mærker, at det ikke går godt med de fag i skolen, er der ifølge ham brug for at handle på det med det samme.

At Vejen Kommune stadig formår at trække unge mod erhvervsuddannelser, står i kontrast til udviklingen andre steder.. På landsplan er der nemlig færre unge at rekruttere fra, og samtidig falder andelen af dem, der søger en erhvervsuddannelse.. Nye ansøgningstal viser, at kun 19 procent i år har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen.. Tallet beskrives som det laveste niveau i ni år.

For erhvervslivet er konsekvensen ikke kun et spørgsmål om uddannelsesvalg – det handler om fremtidens arbejdskraft.. Peter Knudsen peger på, at branchen muligvis ikke har været gode nok til at “tale håndværksfaget op”.. Når færre unge vælger erhvervsuddannelser, opstår der en kobling mellem manglende interesse i ungdommen og voksende behov i virksomhederne senere.

Manglen bliver ikke mindre af, at tallene ligger langt fra en politisk målsætning fra 2015, hvor ambitionen var, at 30 procent af en ungdomsårgang skulle søge en erhvervsuddannelse.. Det får SMVdanmark til at sende et klart signal om, at der skal ske politisk handling – ikke først om flere år.. Kigger man på demografi og arbejdsmarked, betyder faldende søgetal, at færre bliver uddannet til de opgaver, virksomhederne i forvejen står med.

SMVdanmarks uddannelseschef Kasper Munk Rasmussen beskriver situationen som et krydspres: Faldende ungdomsårgange møder en tiltagende mangel på faglærte.. Og i et land, hvor små og mellemstore virksomheder ofte er motoren i lokale arbejdspladser, kan det ramme både vækst og tempo i omstillingen af brancher, når der ikke er nok faglærte hænder.. Derfor mener SMVdanmark, at indsatsen bør være en “bunden opgave” for en kommende regering.

Skattefradrag som “gulerod” til lærlinge

Konkret foreslår organisationen, at unge får et ekstra månedligt skattefradrag, når de går i lære på en erhvervsuddannelse.. Argumentet er, at initiativer som juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik ikke alene har flyttet søgetallene nok.. SMVdanmark vurderer derfor, at der skal “mere til” nu, hvis udviklingen skal vendes.

Hvad står på spil for elever og virksomheder?. For eleverne handler valget om mere end økonomi og status.. Mange unge oplever, at der er en tydelig mur mellem det, de ser i hverdagen i skolen, og det, de møder i virkelige arbejdssammenhænge.. Når erhvervslivet samtidig taler om faglige krav som matematik og engelsk, bliver budskabet også en afklaring: erhvervsuddannelserne er ikke en genvej uden skolefag, men en rute hvor man kan bruge fagene i praksis.

For virksomhederne er udfordringen mere langsigtet.. Når søgetallene falder, kan det betyde, at rekrutteringsbehovet vokser hurtigere end tilgangen af færdiguddannede.. På kort sigt kan virksomheder måske løse opgaver med eksisterende medarbejdere eller via andre løsninger, men i takt med at arbejdsstyrken ældes og nye bygge- og vedligeholdelsesopgaver opstår, bliver effekten mere markant.

Misryoum vurderer, at debatten om skattefradrag rammer et centralt dilemma: Skal ungdommens interesse ændres gennem mere inspiration og praktisk smag, eller skal der også være en mærkbar økonomisk gulerod?. Når flere unge udskyder valget, bliver “tid” en ressource, der forsvinder.. Derfor kan politiske tiltag, der gør lærlingeforløbet mere attraktivt her og nu, blive det næste skridt i forsøget på at sikre den faglærte arbejdskraft, Danmark får brug for.

Det er netop derfor, at arrangementer som Miniskills får betydning lokalt: Jo tidligere unge møder mennesker fra håndværksfagene og får set, hvordan krav og muligheder hænger sammen, desto lettere bliver det at vælge en retning.. Og i et marked med færre unge at rekruttere fra, er den type tidlig kontakt ikke et “nice to have”, men en del af løsningen.