Der er noget særligt over hoteller med rigtig mange penge i ryggen. Du træder ind, dufter til det polerede træ og de dyre duftlys – det er som om, verden udenfor forsvinder et øjeblik. På Rox Resort i Køge er rammerne sat præcis sådan. Det er lækkert, betjeningen er faktisk overraskende nede på jorden, og musikken i baggrunden ligger lige tilpas i lydbilledet. Men når man taler om en omsætning i milliardklassen, så forventer man altså mere end bare god stemning.
Misryoum har kigget nærmere på restaurantkonceptet, der markedsfører sig på at levere smagsoplevelser i verdensklasse. Det er store ord. Måske for store. For hvis du er typen, der virkelig går op i håndværket på tallerkenen, så bliver du nok lidt skuffet. Det er ikke fordi, maden er direkte dårlig – faktisk fungerer deres hvidløgsbrød ret godt – men det er bare… ja, det er bare ikke verdensklasse.
Man sidder der og undrer sig lidt. Hvordan kan et sted med så massive ressourcer ende med et menukort, der føles så… forudsigeligt? Altså, man får serveret præcis det, man forventer, men uden det der lille ekstra pift, der gør, at man rent faktisk husker måltidet næste dag. Det er teknisk korrekt, men sjælløst.
Nogle gange virker det som om, at de store hotelkæder glemmer, at gæsterne kommer for maden, ikke kun for indretningen. Eller måske er det bare mig, der er for kræsen? Det kan selvfølgelig være. Men når prisskiltet er deroppe, hvor det er, så må man kræve, at køkkenet følger med. Det virker lidt som en uforløst mulighed.
Der er travlt i restauranten. Folk snakker, vinglassene klinger, og tjenerne løber stærkt. Det hele kører rundt, og det er vel også en slags succes. Men tilbage til maden – den er ligesom… den er der bare. Man spiser, man bliver mæt, man betaler. Og så går man igen.
Måske er det også nok for de fleste? Hvis man bare vil have et sted, hvor rammerne er i orden og maden er sikker, så er Rox Resort et fint valg. Men hvis du leder efter det der gastronomiske lynnedslag, så skal du nok lede et andet sted.