Kortlægning: EU’s batterisats er strandet – overkapacitet presser genanvendelse
Fra “perfekt storm” til overkapacitet: EU har investeret massivt i batterigenanvendelse, men manglende råvarer og raffinering i Europa presser rentabiliteten.
EU’s batterisats skulle gøre Europa mere selvforsynende og mindske afhængigheden af import. Nu peger flere aktører på et marked, der ikke fik ramt både tempoet og værdikæden.
I perioden 2021 til 2023 blev genanvendelse af elbatterier i Europa mødt med nærmest euforisk optimisme.. Investorer, startups og etablerede industrigiganter hældte milliarder i nye anlæg og teknologier, drevet af klimamål og skærpede krav.. Udmeldingen lød klar: Udtjente batterier ville snart strømme ind til genanvendelsesfaciliteterne – og dermed skabe en stabil efterspørgsel efter både sort masse og raffinering af batterimineraler.. Men ifølge batterianalytiker Hans Eric Melin fra Circular Energy Storage blev den regnede “perfekte storm” afløst af en hård virkelighed.
Forløbet har nu fået EU’s batterisats til at ligne en klassisk ubalance mellem planlagt kapacitet og faktisk volumen.. Mange projekter blev sat i gang med evne til at bearbejde hundredtusindvis af ton batterier.. Samtidig undervurderede flere aktører, hvor hurtigt råmaterialet reelt ville blive tilgængeligt – og hvor krævende det er at opbygge en komplet værdikæde i Europa, hvor hvert led hænger sammen med det næste.. Resultatet beskrives som overkapacitet, lav udnyttelsesgrad og økonomiske problemer.. For nogle virksomheder har det endt med konkurs, mens andre har sat projekter på pause.
Det mærkes helt konkret hos Hydrovolt, der netop genanvender udtjente batterier.. Fabrikken i Fredrikstad blev indviet i 2022 og kan omdanne 12.000 ton batterier om året til en sort masse bestående af litium, mangan, kobolt og nikkel.. På papiret matcher det ambitiøse forventninger, men i praksis er batterimængderne for små, hvilket presser rentabiliteten.. Direktør Ole-Christen Enger beskriver det som nogle hårde år for branchen og understreger, at mange storskalaplaner enten er blevet udskudt eller stoppet.
Der findes en vigtig detalje i historien, som let forsvinder i den store fortælling om genanvendelse: “sort masse” er ikke slutproduktet.. Produktionen er kun første skridt.. Næste fase er at udvinde metalsalte gennem stærke syrer og lave et materiale, som batteriindustrien kan bruge i nye celler.. Trinnene foregår ofte på forskellige anlæg, og her opstår flaskehalse.. Selvom der ikke fremhæves officielle tal for, hvor meget der genanvendes i Europa, fremgår det tydeligt, at kapaciteten til at producere sort masse i flere tilfælde overstiger mulighederne for at raffinere den til materialer af den rette kvalitet.
Det er netop her EU’s batterisats udfordres mest: Hvis et led i værdikæden mangler kunder eller kapacitet, flytter problemet sig bare videre.. Brancheaktører peger derfor på, at størstedelen af den sorte masse, der produceres i EU, eksporteres til blandt andet Sydkorea og Sydøstasien.. Her er efterspørgslen, og de europæiske producenter af batterimasse får bedre betaling end ved en mere begrænset europæisk afsætning.. For mange virksomheder bliver det en pragmatisk løsning – men den skubber også spørgsmålet om, hvor meget “selvforsyning” der reelt skabes af de europæiske investeringer.
Som et eksempel på den europæiske del af kæden arbejder Fortum Battery Recycling med raffinering.. Selskabet, der hører under energikoncernen Fortum, driver to anlæg – et i tyske Kirchardt og et i finske Harjavalta – hvor der blandt andet udvindes nikkel og kobolt fra batterimasse.. Metallerne sælges videre til blandt andet Terrafame.. Alligevel beskriver chefen for batteriforretningen, Anssi Airas, at der er få europæiske købere.. Fortum har tidligere meddelt, at virksomheden planlægger at øge kapaciteten fra 3.000 til 28.000 ton om året, og at der er bevilget 84,6 mio.. euro i støtte fra Business Finland.. Men den endelige investeringsbeslutning afhænger ifølge Airas af to ting: adgang til tilstrækkelig batterimasse og flere kunder, der kan aftage metalsalte i Europa.
Når beslutninger om udvidelser står og falder med markedet, bliver det også et spørgsmål om tempo i overgangen fra politiske mål til forretningsmodeller.. Batterianalytiker Hans Eric Melin peger på eksport som en logisk konsekvens af, at Europa i praksis mangler en komplet produktion af katodemateriale – altså det led, hvor genanvendte batterimetaller potentielt kan omsættes til noget, der efterspørges af den europæiske batteriindustri.. I hans vurdering er Europas batteriproduktion relativt lille, og den største hindring handler ikke kun om råvarer, men om hele kædens samlede evne til at levere til en voksende efterspørgsel.
Det er også derfor, han er skeptisk over for, om EU på kort sigt kan vende udviklingen alene med ambitioner og regler.. Melin mener, at der ud over politiske mål skal være en stærk, voksende efterspørgsel efter både elbiler og bilbatterier i Europa.. Uden den efterspørgsel bliver genanvendelse og raffinering svær at gøre rentabel – og så risikerer man, at konsolidering ikke kun handler om at gøre industrien mere effektiv, men om at reducere antallet af aktører.
I den proces kan der komme en naturlig konsolidering i forbehandlingen af udtjente batterier.. Men når det gælder de mere avancerede genanvendelsesanlæg, hvor metaller udvindes fra sort masse, forventer Melin, at de først skal bevise deres værdi i international konkurrence.. Det kan i sidste ende betyde, at EU’s batterisats ikke nødvendigvis stopper – men at den skal ombygges med større fokus på match mellem råvareflow, raffinering, kunder og den efterspørgsel, der skaber kroner i regnskabet.